Officielt: Real Madrid køber og udlejer Hugo Vallejo
Real Madrid har i dag offentliggjort købet af den lovende kantspiller, Hugo Vallejo i Malaga, og man har med det samme udlejet ham til Deportivo la Coruña, hvor han spiller sæsonen ud.
Den nu tidligere Malaga-spiller har skrevet under på en kontrakt til 2023, og Real Madrid betaler 300.000 euro plus eventuelle bonusser, i tilfælde af at han får spilletid for førsteholdet.
Vallejos havde kontraktudløb til sommer, og han havde allerede afvist at forlænge med den andalusiske klub.
Hugo Vallejo startede sæsonen som en del af startelleveren hos Malaga, men har siden mistet sin plads, og han tilbragte den sidste tid i klubben på andenholdet, men skal altså nu spille sæsonen ud for Deportivo.
