Carvajal om Vinícius' mål: Han har evnerne til meget mere end det

Dani Carvajal var ikke sen til at rose Vinícius Jr. efter gårsdagens 0-4 sejr over Zaragoza på La Romareda.

Real Madrids brasilianske venstrekant viste flere gange sine evner på bolden, ligesom han brillerede foran mål, da han med en kæk afslutning, sendte bolden forbi Alvaro Raton og scorede til 0-3.

Carvajal forventer imidlertid meget mere af 'Vini', da han, ifølge den 28-årige højreback, har evnerne til endnu mere fodboldkunst. 

- Jeg ser ham (på træningsbanen, red.) hver dag, han har evnerne til at gøre dét (afslutningen, red.) og meget mere. Lad ham få en masse selvtillid og så fortsætter han med at score i de kommende kampe.

Det kører på skinner for Real Madrid i skrivende stund. Således sidder Los Blancos alene på toppen i LaLiga, er videre i Champions Leauge, har vundet den spanske Super Cup og nu er man også videre i Copa del Rey, og Carvajal fortæller, at går efter den spanske pokaltitel.

- Der tre kampe tilbage til finalen, og vi går efter det.

Carvajal ser frem mod weekendens El Derbí, og håber på, at Real Madrid kan bygge videre på den gode form.

- Det er en vigtig kamp. En speciel kamp. Vi vil gerne fortsætte vores form.

Seneste artikler...