Reinier: Jeg lærer spansk gennem WhatsApp og ved at se TV-programmer

Real Madrid hentede den 20. januar 18-årige Reinier Jesus i Flamengo for 30 millioner euro, og han er til at starte med tiltænkt en rolle hos Castilla.

Det brasilianske midtbanetalent deltager for tiden i kvalifikationsturneringen til OL med det brasilianske U23-landshold, hvorfor han endnu ikke er ankommet til klubben, men han ser frem til at ankomme til den spanske hovedstad.
- Jeg tror, at min familie og jeg bliver meget glade i Spanien. Jeg lærer spansk gennem WhatsApp og TV-programmer.

Den 18-årige brasilianer understreger dog, at han holder fokus på præstationerne hos det brasilianske U23-landshold.
- Jeg har set nogle spanske aviser, og jeg er glad for det, der kommer, men jeg har allerede sagt, at jeg har fokus på kvalifikationsturneringen til OL.
- Jeg spiller mit spil, og så vil min mor og far, som har spillet futsal i Spanien, hjælpe mig med det hele.

Seneste artikler...

Annonce