Vinícius skinnede igen
Når Vinícius samler bolden op, sidder Santiago Bernabéu på kanten af deres sæder. Brasilianeren har stadig en masse han skal arbejde på, men når det kommer til direkte udfordringer, er der kun én i truppen, der når ham til sokkeholderne. I hans nuværende rolle som indskifter har han flere gange været med til at ændre kampene, når han kommer på banen.
Præcis som for et år siden er han tilbage til at være én af de mest spændende spillere i Madrid. I kampen mod Zaragoza var han banens bedste spiller, og igen i går mod Atlético Madrid kom han ind og udfordrede gang på gang, og lagde en perfekt aflevering til Ferland Mendy, der fandt Benzema i feltet til 1-0-målet. Denne gang er det dog, i modsætning til februar 2019, ikke ham der skal bære holdet, hvilket må siges at være et sundhedstegn for Real Madrid.
Han lykkedes med 5 ud af 7 driblinger, flest i kampen, ligesom han var den spiller der blev begået flest frispark imod på trods af kun 45 minutter på banen. Ifølge MARCA er Vinícius foran Rodrygo og Gareth Bale i Zidanes planer, men snart vender Eden Hazard tilbage til sin plads.
