Varane: Vi tror på vores arbejde
Varane spillede en vigtig rolle i den omtalte stærke defensive præstation, men han havde efter kampen også nogle kommentarer på de offensive aspekter:
- Vi bliver nødt til at ændre på nogle ting og angribe mere. Zidane pressede os, og vi gjorde det godt i anden halvleg, hvor vi spillede mere på kanterne. Vi har mange muligheder på bænken, og i dag forbedrede Lucas (Vázquez, red.) os.
- Starten på sæsonen var hård, men vi tror på vores arbejde, og vi skal bare blive ved. Vi er en fantastisk gruppe, hvor alle bidrager.
Kroos blev noget overraskende udskiftet i pausen, og Zidane har efterfølgende understreget, at udskiftningerne i pausen ikke var spillernes skyld, mens hans egen. Varane havde følgende at sige om tyskeren:
- Han er en vigtig spiller, han har gode tekniske egenskaber, og han er altid rolig på banen. Han regulerer vores spil virkelig godt.
Varane havde desuden nogle kommentarer til VAR og til kampens modstander:
- Jeg er generelt ikke fan af VAR. Det kan dræbe følelserne og ændrer dommerens måde at styre kampen på. Det løser ikke så mange problemer, men vi må tilpasse os.
- Der vil altid være rivalisering omkring et derby, der er mere følelse i kampen, men vi skal altid respektere dem.
