Zidane: Nederlaget gjorde ondt, men vi forsøgte til det sidste

Zinedine Zidane var naturligvis skuffet over, at det ikke lykkedes Real Madrid at spille sig i semifinalen i Copa del Rey og efter nederlaget på 3-4 til Real Sociedad sagde han følgende til spansk presse:

Om følelsen:
- Jeg har en dårlig følelse, fordi vi tabte. Anden halvleg var bedre end den første og vi forsøgte til det sidste. Selv ved stillingen 1-4 forsøgte vi. Modstanderne spillede rigtig godt og vi havde store problemer med presset i første halvleg. Vi havde også defensive fejl.

Om det afgørende for nederlaget:
- Når man tager, er det fordi noget ikke har fungeret. Indtil dagens kamp havde vi gjort det godt, men ikke i dag. Men det ændrer ikke noget, vi fortsætter som hidtil. Jeg vil gerne takke for publikums opbakning, som stod bag holdet gennem hele kampen.

Om skaden, der påføres holdet:
- Det her gør ondt, ja, for at sige det lige ud. Men vi er nødt til at tænke på søndagens kamp. Vi skal tilbage på 100%, for det kostede mange kræfter i dag.

Om rotationerne:
- Truppen er altid fokuseret. Vi står sammen. Det er rigtigt, at fire mål er mange og det gør ondt, men alle spillere er fokuserede og det ændrer ikke planen. Vi skal rejse os og fortsætte fremad og kæmpe.

Kun tre midtbanespillere:
- Jeg stillede et hold og jeg troede, at de kunne gøre det godt. Jeg synes ikke, at vi tog fejl med holdet, men vi stod over for en modstander, som spillede rigtig godt og det kostede os. Her står vi sammen, både når vi vinder og når vi taber.

Seneste artikler...