Vinícius’ gode form
Vinícius er for tiden inde i en god periode i Real Madrid. Han har startet tre af de sidste fem kampe, hvor han var afgørende mod både Atlético Madrid og Real Zaragoza, mens han var eneste lyspunkt mod Real Sociedad.
Brasilianerens gode form kommer på et belejligt tidspunkt for Zidane og Real Madrid på grund af Hazards og Bales fravær, mens Rodrygos niveau er faldet en anelse siden starten af sæsonen.
Vinícius er ved at udvikle sig til et værdifuldt aktiv i Real Madrids offensiv, så modstanderholdene ikke kan nøjes med kun at have fokus på Real Madrids topscorer, Karim Benzema. Zidane synes også at have fået større tillid til den driblestærke brasilianer, hvilket står i kontrast til slutningen af 2019, hvor han flere gange var helt udeladt af truppen.
Vinícius er udtaget til eftermiddagens kamp mod Osasuna, hvor Rodrygo til gengæld er udeladt.
