Casemiro: Det var en typisk Osasuna-kamp
Real Madrid vandt i går eftermiddags 4-1 mod Osasuna på udebane, men selvom det var med overbevisende cifre, var Kongeklubben alligevel presset i perioder af kampen. Casemiro sagde efterfølgende om opgøret:
- Det var en typisk Osasuna-kamp. Vi vidste, at kampen ville blive, som den var. De pressede højt i de første 15 minutter, men da vi vandt kontrollen, blev det som vi ønskede.
Real Madrid kom bagud i første halvleg efter at have indkasseret på en dødbold, men Casemiro var tilfreds med holdets reaktion efterfølgende.
- Vi ønskede ikke at indkassere et mål, men vi kæmpede os godt tilbage. Vi kontrollerede kampen godt, og alle var meget fokuserede.
Casemiro påpeger endvidere, at det var tre vigtige points både for Real Madrids titelchancer i La Liga, men også for at komme tilbage på sporet efter nederlaget i Copa del Rey.
- Vi kom direkte fra at være blevet slået ud af Copa del Rey, og det var en svær kamp mentalt. Vi viste, at vi kan kæmpe for det hele. Det var tre vigtige points.
