Jovic venter barn med sin kæreste
Luka Jovic' kæreste, Sofia Milosevic, har på sociale medier afsløret, at hun venter et barn med Real Madrids serbiske angriber.
Jovic er for tiden i problemer, fordi han brød reglerne under coronakarantænen, men det afholdt ikke hans kæreste for at dele nyheden på hendes Instagram, hvor hun skrev:
- Vi vil dele vores gode nyheder med jer: Vi venter en baby. Jeg er så glad for, at Luka kan være sammen med mig i denne tid. Jeg kunne for alt i verden ikke forestille mig at være uden ham i denne svære tid.
Det bliver Jovic' andet barn, eftersom han også har et barn med sin tidligere kæreste.
