Hazard: Min første sæson i Real Madrid har været dårlig

Eden Hazard startede i optakten til denne sæson med at få en masse kritik for ikke at være i ordentlig fysisk forfatning, og siden har belgieren været aldeles uheldig med skader.

Hazard indrømmer da også selv, at han ikke har været tilfreds med sin første sæson i det spanske. Til den belgiske radio- og tv-station, RTBF, siger han:
- Min første sæson i Madrid har været dårlig, men ikke det hele af den. Det har været en tilpasningssæson. Jeg vil blive bedømt på min anden sæson, det er op til mig at være i god form til næste år. Jeg har fire år tilbage af min kontrakt.

- Truppen er god, det har været en stor oplevelse for mig.

Ligesom resten af spillerne i Real Madrid-truppen holder Hazard sig i sit hjem i Madrid, som er en af de byer, der er hårdest ramt af coronavirussen. Han understreger, at han blot følger instruktioner fra regeringen og klubben.
- Jeg har det fint. Jeg er altid inde i huset og passer på mig selv. Jeg har det bedre, de tog stingene ud for en uge siden. Nu arbejder jeg en smule hårdere, jeg kan gå nu, så alting er godt.

Seneste artikler...