AS: Pogba prioriterer Real Madrid

Ifølge spanske AS vil Paul Pogba prioritere et skifte til Real Madrid og det skal være ord, som kommer fra franskmandens bagland.

Det er ikke en historie, som understøttes i alle dele af spansk presse, men AS mener altså at vide, at kontakten mellem parterne er støt stigende og har været det siden Pogbas møde med Zidane i Dubai tilbage i oktober måned.

Paul Pogba har kontraktudløb i 2021 og derfor er denne sommer sidste chance for Manchester United for at få penge for midtbanespilleren, hvis man da ikke lykkes med at forlænge med ham, hvilket der altså ikke er noget, som tyder på i øjeblikket.

Prisen på Paul Pogba er faldet drastisk gennem de seneste måneder, hvilket blandt andet skyldes Corona-krisen, men også det faktum, at han kun har spillet otte kampe i denne sæson, på grund af diverse skadesproblemer.

Seneste artikler...