BILD: Bayern München forlænger med Alaba

Real Madrid har gennem flere sæsoner været sat i forbindelse med Bayern Münchens østrigske landsholdsspiller, David Alaba, men nu tyder meget på, at de to parter aldrig får papir på hinanden.

Ifølge tyske BILD har Bayern München nemlig forhandlet sig til rette om en kontraktforlængelse med den alsidige spiller og dermed synes det ikke længere en mulighed, at han på noget tidspunkt skifter til den spanske hovedstad.

Der var ellers for nylig rygter om, at David Alaba ville søge nye udfordringer efter 10 år hos den sydtyske storklub, men de ser altså nu ud til at forlænge samarbejdet.

Seneste artikler...