Willy Sagnol: Bayern München afviste at købe Varane for 5 millioner euro
Den ikoniske tidligere franske højreback, Willy Sagnol, har for nylig i et interview indrømmet, at han forsøgte at hente Raphaël Varane til Bayern München, som han tidligere har været talentspejder for, før han i stedet endte i Real Madrid.
Ifølge Sagnol var de 5 millioner euro, som franskmanden kostede, for meget for den tyske storklub:
- Jeg så en kamp med Varane, og ved halvlegen kunne jeg se, hvor moden han var på trods af hans unge alder. Han var 18 år dengang. Jeg formåede at få en god pris på omkring 4-5 millioner euro, men bestyrelsen fortalte mig, at det var lidt for dyrt for en så ung spiller. To måneder senere købte Real Madrid ham for 10 millioner euro. Det er frustrerende for en talentspejder.
Varane fylder 27 år senere i april, og han har allerede spillet 309 kampe for Real Madrid og scoret 15 mål. Derudover har han spillet 64 kampe for det franske landshold. Han har endvidere god mulighed for at blive en fremtidig anfører i Real Madrid, eftersom han er nummer fire i køen efter 34-årige Sergio Ramos, 31-årige Marcelo og 32-årige Karim Benzema.
