Roberto Martínez med positiv udmelding om Hazard

Belgiens spanske landstræner, Roberto Martínez, har snakket med den belgiske avis Het Laatste Nieuws, og her kommenterer han blandt andet på Eden Hazards skadessituation.

Hazard blev opereret i sin ankel den 5. marts, og ifølge Martínez går det godt med belgierens genopbygningsfase.
- Jeg ved, at han er i bedring. Han er ikke langt fra at kunne gå igen, og der har ikke været nogle komplikationer. Alt gik godt med operationen, og frygten var, at der i de følgende fire til fem uger ville være komplikationer, men det har der ikke været indtil videre.

Hazard har haft en skadesplaget første sæson i Real Madrid, men Martínez fokuserer på det positive.
- La Liga er stoppet i øjeblikket, så Eden misser ikke nogen kampe. Vi var heldige, at hans operation blev udført umiddelbart før coronavirussens udbrud, ellers ville han ikke kunne rejse og blive behandlet uden for Madrid.

Martínez slår desuden fast, at han har en positiv fornemmelse omkring Hazard, og han forventer, at belgieren snart er tilbage.

Seneste artikler...