Real Madrid vil spille hjemmekampe i Valdebebas
Ifølge spansk presse kan Real Madrid komme til at spille resten af sæsonens hjemmekampe i Valdebebas på Estadio Alfredo di Stéfano.
Det kan blive en realitet, hvis LaLiga genoptages med forbud mod adgang for tilskuere, for så vil Real Madrid ansøge om at få lov til at rykke sine hjemmekampe endnu længere nordpå i Madrid til træningsanlægget og dermed give adgang til, at arbejdet med at modernisere Estadio Santiago Bernabéu kan intensiveres.
Arbejdet har allerede to gange været sat i bero på grund af Corona-krisen.
Real Madrid har seks hjemmekampe tilbage, nemlig mod Eibar, Valencia, Mallorca, Getafe, Alavés og Villarreal.
