Mendy-agent foreslår "Den nye Makelele"

Mens Real Madrid synes fokuserede på at sikre Eduardo Camavinga til den kommende sæson, foreslår Ferland Mendys agent, Yvan Le Mée, nu et helt andet og for mange ukendt navn.

Han mener nemlig, at Real Madrid bør gå efter ”den nye Makelele”. Det fortæller han i et interview med Marca:

- Jeg mener ikke, at man mangler en spiller fra øverste hylde til Casemiros plads, men derimod en spiller som komplementerer ham. Jeg taler som agent nu, som jeg gjorde med Mendy, så mangler der en, som kommer til og kæmper sig til spilletid og som kan forsvare som Makelele gjorde i sin tid. Jeg mener, at man skal gå efter en spiller, som endnu ikke er så kendt og som har nogle rigtig gode statistikker og som gør det hårde arbejde. Sådan en spiller har jeg og han er ikke kendt, men han har de bedste statistikker i Ligue 1 og han hedder Baptiste Santamaria. Han spiller i Angers, men i stedet for at kigge på klubben, skal man kigge på de statistikker på spilleren og han er en af de bedste eller måske den bedste i mange af de facetter af spillet, hvor Real Madrid ønsker at forstærke sig. Han er ung, har erfaring og har en profil meget lig Makelele.

Baptiste Santamaria er 25 år og er på ønskesedlen i klubber som Sevilla og Villarreal. Han er 185 cm. høj og vejer 73 kg. og er kendt for sin fysiske styrke og sit store løbepensum.

Han har spillet på samtlige franske ungdomslandshold, men har endnu til gode at få debut på Frankrigs A-landshold.

Seneste artikler...