Øget ansvar til Varane

Raphaël Varane er blot 26 år, men han har allerede været i Real Madrid i 9 sæsoner, hvor det er blevet til 17 klub-titler og dermed har han allerede legende-status i klubben.

Men nu bliver der bygget ekstra på franskmanden, idet han qua sine præstationer på banen bliver kørt i stilling til at være den nye forsvars-chef i Real Madrid-defensiven, når Sergio Ramos inden for en overskuelig årrække indstiller karrieren i klubben og derfor arbejder man i klubben på at give Varane en ny kontrakt, som svarer til det øgede ansvar, som man vil give den rutinerede spiller, som allerede er en del af Real Madrids anfører-kvartet.

I denne sæson har Varane været stærkt medvirkende årsag til, at Real Madrid-defensiven har virket sikker i mange kampe og han er da også den tredjemest benyttede spiller i truppen og han er noteret for fire mål og en assist. Ydermere har han lagt tiden med hyppige skader bag sig og virker stærkere fysisk end nogensinde.

Seneste artikler...