MARCA: Ti øjeblikke der definerer Real Madrid

Fodbolden ligger i øjeblikket stille i stort set alle lande i hele verden. Det har tilladt den spanske avis MARCA, at udvælge de 10 vigtigste øjeblikke i Real Madrids 118-årige historie.

Grundlæggelse og tidlige år

Den 6. marts 1902 blev Madrid-klubben grundlagt som Madrid Football Club. “Real” skulle først komme til at indgå i klubbens navn 18 år senere, da kongen, Alfonso 13., gav klubben lov til at benytte sig af det royale prædikat.

Klubbens første præsident hed Juan Padros, og under spillede Madrid Football Club på forskellige baner rundt omkring i Real Madrid, inden de i 1912 flyttede ind på Campo de O’Donnell.

Allerede dengang var man et pionerende hold, og det blev til fire Copa del Rey-trofæer i de første seks udgaver af turneringen. I 1924 flyttede man ind på Estadio Chamartín med plads til 22.500.

Santiago Bernabéu på magten

Santiago Bernabéu var spiller før han blev præsident, men det var i præsidentembedet, at han for alvor skrev sig ind i klubbens historiebøger. Det var en visionær leder, der overtog tøjlerne i Real Madrid i 1943, hvor Bernabéu blev valgt ind som præsident. Han gjorde en stor indsats for at skabe en turnering, hvor de bedste hold i Europa kunne møde hinanden og kæmpe indbyrdes. Det blev til Mesterholdenes Europa Cup, som Real Madrid skulle vinde de første fem udgaver af fra 1956-1960.

Han skaffede en række spillere til klubben, som skulle definere fodbolden i hele verden, og som alle er globale legender den dag i dag: Alfredo di Stefano, Paco Gento og Ferenc Puskas.

I Bernabéus præsidentperiode vandt Real Madrids fodboldhold 33 trofæer, bl.a. seks Europa Cups og 16 spanske mesterskaber. Santiago Bernabéu døde d. 2. juni 1978. Han var præsident helt frem til sin død.

Du kan læse mere om klubbens vigtigste person lige her.

Di Stéfanos ankomst

I 1952 organiserede Santiago Bernabéu en venskabskamp mod Millonarios fra Colombia i anledning af Real Madrids 50 års jubilæum. En vis Alfredo di Stéfano spillede den kamp for colombianerne, men inden længe brød en konflikt ud om hvorvidt spilleren tilhørte Millonarios eller di Stéfanos tidligere klub, River Plate. Det åbnede døren for, at Real Madrid og Barcelona kunne forhandle om spilleren, og di Stéfano fløj til Barcelona for at skrive under med Barcelona, men endte altså i Real Madrid i 1953 og blev der frem til 1964. Efterfølgende var han bl.a. klubbens træner i 1982-1984. I 2000 blev han Ærespræsident i Real Madrid, og i 2006 blev Castillas hjemmebane opkaldt efter ham.

Florentino Pérez tøver ikke med at kalde Di Stéfano den bedste spiller i historien.

De første seks Europa Cups

Real Madrid smadrede alt og alle i de første fem udgaver af den nye Mesterholdenes Europa Cup. Fem år i træk blev modstanderne nedlagt af et hold bestående af bl.a. Di Stéfano, Gento, Hector Rial, Raymond Kopa, Puskas, José María Zárraga, Rafael Lesmes og José Santamaría.

Efter de første fem, var der en række magre år i europæisk sammenhæng, inden klubben igen skulle vinde turneringen i 1966. Derefter gik der mange år før Real Madrid igen skulle være de officielle konger af Europa, men mere om det senere.

La Quinta del Buitre

I de tidlige 80’ere oplevede Real Madrid en gylden generation af spanske spillere der blev forfremmet fra Castilla. Emilio Butragueño, Míchel, Mázquez, Manolo Sánchis og Miguel Pardeza blev døbt “La Quinta del Buitre” af journalisten Julio César Iglesias.

Spillerne hjalp klubben til to UEFA Cup-trofæer og fem spanske ligatitler, men de formåede aldrig at generobre den europæiske trone med et Champions League-trofæ.

Den syvende, ottende og niende

Da Butragueño og co. var færdige med at dominere, ankom en ny skikkelse på Real Madrid-holdet: en Ferrari ved navn Raúl González Blanco. Raúl skulle blive en del af det hold der endelig bragte Real Madrid tilbage til den absolutte top af europæisk fodbold efter 32 års Champions League-tørke, da man formåede at slå Juventus med 1-0 i finalen i 1998. Dermed var La Séptima endelig en realitet.

Triumfen blev gentaget i 2000, da man slog Valencia med 3-0 i Paris, og igen i 2002, hvor Zinedine Zidane, Raúl og Iker Casillas spændte ben for Bayer Leverkusen i Skotland.

Galácticos

Da Florentino Pérez blev valgt til præsident i Real Madrid, lagde han ud med at hente Luis Figo hos rivalerne fra Barcelona, og året efter var det Zinedine Zidane i Juventus. I 2002 hentede man Ronaldo til klubben, i 2003 var det David Beckham og i 2004 tog man igen til England, hvor Michael Owen blev købt.

Succesen var dog større i marketingafdelingen end de var på banen, og med salget af Claude Makelele var Real Madrid et skrøbeligt hold, som den ene dag slog alt og alle, mens man den næste dag tabte med 6-1 til Zaragoza.

Igen udeblev Champions League-succes dog.

Cristiano Ronaldo

Florentino Pérez måtte senere trække sig fra præsidentembedet, men i 2009 var han klar til at vende tilbage. Og vi skal så ellers love for, at det skete med et brag. Kaká, Xabi Alonso, Grande Arbeloa, Karim Benzema, Esteban Granero, Raúl Albiol og Ezequiel Garay blev alle hentet til Madrid for at forbedre holdet. Og en vis Cristiano Ronaldo bliver gjort til verdens dyreste fodboldspiller.

Cristiano Ronaldo blev kåret til verdens bedste fodboldspiller i 2008, hvor han også, sammen med Manchester United, vandt Champions League, og da Real Madrid ikke havde formået at komme forbi ottendedelsfinalen siden 2003, var han selvfølgelig spilleren man måtte have.

Det skulle, trods prisskiltet på €96 millioner, vise sig at være et af fodboldhistoriens største røverkøb. Det blev til 451 mål i 438 kampe, blev den mest scorende spiller i Champions League, som han også vandt fire gange med klubben.

La Décima

Efter 12 års Champions League-tørke var det endelig Real Madrids tur til igen at være kongerne af Europa. Atlético Madrid ventede i finalen i Lissabon i en kamp, hvor det ikke rigtig fungerede for Kongeklubben. Til sidst steg Sergio Ramos dog til vejrs og headede kuglen i nettet til 1-1, inden kampen blev afgjort i den forlængede spilletid.

La Décima var endelig en realitet, og hvis der er noget, vi efterhånden har lært, så er det, at Real Madrids Champions League-trofæer kommer i stimer.

Tre på stribe

To år efter Lissabon stod Real Madrid igen i finalen… mod Atlético Madrid igen. Det var igen en tæt kamp, som blev afgjort på straffespark, da Juanfran ramte stolpen, hvorefter Cristiano Ronaldo viste is i blodet og sparkede den sidste bold sikkert i kassen.

I 2017 havde Real Madrid formentlig det bedste hold under Zinedine Zidane, og her blev modstanderne virkelig fejet til side, både i Europa og i Spanien. I finalen ventede Juventus, som blev splittet ad i anden halvleg, og kampen blev vundet med 4-1.

I 2018 var det Liverpool der skulle forsøge at forhindre Real Madrid i at vinde turneringen. De prøvede da, men Loris Karius og Gareth Bale ville det anderledes. Waliseren scorede et af de smukkeste mål i turneringens historie og Karius begik to store fejl, der kostede mål.