Rennes vil holde på Camavinga i næste sæson

Eduardo Camavinga er et af Real Madrids varmeste transferemner for tiden, og Rennes har også indset, at det bliver svært at holde på det 17-årige stortalent.

Camavinga har på trods af sin unge alder spillet 30 kampe i Ligue 1 i denne sæson, hvorfor han har stor betydning for, at Rennes befinder sig på tredjepladsen. Klubbens høje placering i tabellen betyder, at man har gode chancer for at spille Champions League i næste sæson, og det ser Rennes angiveligt som en mulighed for at overbevise Camavinga om at tage en ekstra sæson i det franske.

Camavinga forlængede i 2019 sin kontrakt, så den udløber i 2022, hvilket betyder, at Rennes stadig vil kunne få en god sum penge for spilleren til næste sommer. I fransk presse forlyder det, at Rennes' præsident, Olivier Létang, har lavet en mundtlig aftale med Camavinga om, at han bliver i klubben i endnu en sæson, såfremt kvalifikationen til Champions League lykkes. 

Seneste artikler...