Figo: Raúl var en vinder, som havde lidt af det hele
Luis Figo har deltaget i et Instagram-program med Fabio Cannavaro, som omhandlede de store spillere, som de delte hold med og her er der store roser fra portugiseren til Raúl:
- I min karriere har jeg spillet sammen med mange store spillere. Det letteste ville være at vælge en fra hver position end blot at vælge en enkelt. Jeg spillede med Ronaldo, Zidane, Rivaldo, Stoichkov, Guardiola, Hierro, Verón og med ham, som altid var klar til at score, Raúl.
Figo uddyber sin beskrivelse af Raúl på følgende måde:
- Raúl var en vinder, han har opnået så meget i sin karriere på grund af mentaliteten. Han vidste, hvad der skulle til og han forstod at bevæge sig rundt på banen. Hvis man snakker om Ronaldo og hans karakteristika, så var det hurtigheden og styrken, men med Raúl er det svært at finde hans spidskompetence, men han havde en smule af det hele. Han lavede altid mål og udgjorde en forskel.
