Stor udfordring venter Camavinga og Haaland

Hvis det lykkes Real Madrid at hente Erling Braut Haaland og Eduardo Camavinga, venter der de to spillere en gigantisk udfordring.

Ikke siden Sergio Ramos i 2005 bragede direkte ind i startopstillingen hos Real Madrid, er det nemlig lykkedes en ung spiller under 20 år, at finde fast plads med det samme og det er ikke fordi, det har skortet på talentfulde spillere i de seneste 15 år.

Bare inden for de seneste år har Real Madrid hentet spillere som Vinícius, Rodrygo, Reinier, Brahim, Lunin, Fede Valverde, Theo Hernández og Marco Asensio. Nogen af dem er med tiden slået igennem, andre kæmper fortsat på at blive fast mand på holdet og endelig er der også spillere, som har måttet opgive at slå igennem.

Blandt ovenstående spillere er det kun Fede Valverde, som kan kalde sig sikker i startopstillingen og slog først for alvor igennem i denne sæson som 21-årig.

Camavinga og Haaland er henholdsvis 17 år og 19 år.

Seneste artikler...