Real Madrid prioriterer spillersalg

Real Madrid kommer på grund af diverse lejeaftalers afslutning til sommer til at have væsentligt flere spillere i klubben, end man har plads til i spillertruppen, og derfor vil man i klubben prioritere at komme af med spillere, før man henter nye ind.

Allerede sidste sommer forsøgte man at afhænde James Rodríguez og Gareth Bale, og det vil man prøve igen i år, selvom det ikke er blevet nemmere som følge af coronavirussen.

Fodboldklubberne kommer til at have færre penge til spillerlønninger, ligesom man kan blive nødt til at kræve færre penge for transferlistede spillere, hvis man vil have en realistisk chance for at komme af med dem. Generelt kommer det kommende transfervindue formodentlig til at bære præg af, at klubberne vil forsøge at spare, hvor det er muligt.

For Real Madrids vedkommende kan det derfor blive svært at skille sig af med spillere, som ikke ønsker at forlade klubben. Derfor vil man i klubben se spillersalg blive en realitet, før man vil forsøge at hente spillere som Erling Håland eller Eduardo Camavinga.

Seneste artikler...