Betis interesserede i Brahim Diaz

Real Betis er, som mange andre klubber, ramt på økonomien som følge af coronakrisen, og derfor bliver man højst sansynligt nødt til at ændre sin transferstrategi frem mod den kommende sæson.

Deres nye strategi bliver, ifølge AS, lejeaftaler med købsoption, og en af de spillere de har i sigtekornet, er Real Madrids Brahim Diaz.

Brahim, der ankom til Madrid i januar sidste år, har blot spillet 563 minutter siden ankomsten til Madrid, og selvom han tidligere har afvist muligheden for at blive udlejet, kan den manglende spilletid have ændret hans holdning.

Både Real Madrid og Brahim Diaz kender til Betis' interesse, men de er ikke de eneste bejlere på markedet. Hos Real Madrid ønsker man at sikre Brahim spilletid, og en udsigt til spilletid i europæiske turneringer ville være at foretrække. Europæisk fodbold kan Betis dog ikke garantere, da man efter en skuffende sæson, ligger på en 12. plads med ni point op til 7. pladsen og europæisk fodbold.

Seneste artikler...