Reinier Jesús er havnet i tomrum
Reinier Jesús var her til morgen indkaldt til møde i Ciudad Real Madrid, hvor han ligesom de andre Real Madrid-spillere skulle testes for Corona-virus.
Men nu står Real Madrid over for en stor udfordring med den 18-årige spiller, som man havde håbet at give en masse spilletid på Castilla-mandskabet, men sæsonen i La Segunda B er blevet annulleret og der bliver således ikke spillet flere kampe i denne sæson for Castilla.
Reinier Jesús er ikke indskrevet til førsteholdstruppen, idet udlændingepladserne allerede er besat til anden side og derfor er hans muligheder for at udvikle sig ret begrænsede.
Planen for den kommende sæson er, at han skal udlejes til et hold i den bedste spanske række og her har Valladolid allerede lagt billet ind på den talentfulde brasilianer.
