Haaland scorer mere end hele Real Madrids angreb
Real Madrid er angiveligt ude efter Dortmunds norske målscorer-fænomen, Erling Braut Haaland, og det er der en god grund til.
Den norske ungersvend har nemlig scoret lige så mange mål som hele Real Madrids angreb denne sæson, nemlig 40 mål. Benzema er bedste bud på en angriber med mål i støvlen og han er ”blot” noteret for 19 mål i denne sæson, mens løntunge Gareth Bale har scoret 3 mål.
Real Madrid forsøgte i sommer at få tilført offensiven ekstra liv med købene af Luka Jovic og Eden Hazard, men førstnævnte har næsten ikke været brugt, mens den belgiske verdensstjerne har været uheldigt forfulgt af skader og de er noteret for henholdsvis 2 og 1 mål.
Herudover har også spillere som Rodrygo, Vinícius og Mariano bidraget med mål, men sammenlagt overgår de ikke Haaland i denne sæson.
