Courtois: Vi er ivrige efter at komme i gang igen
Real Madrid-truppen har siden i mandags været tilbage på træningsbanen, og ifølge Thibaut Courtois er det en flok spillere, som hungrer efter at komme i gang igen. Om genoptagelsen af træningen siger han:
- Holdet gjorde det virkelig godt før, og vi er ivrige efter at komme tilbage og kæmpe om trofæer. Jeg kan se, at alle er ivrige efter at komme tilbage i aktion, og vi kommer til at være på 100 %, når den første kamp kommer. Vi vil have Asensio og Hazard tilbage, og vi har brug for alle, hvis vi skal vinde noget.
Træningen foreløber på en anderledes måde end førhen på grund af sikkerhedsforanstaltningerne, og om det siger Courtois:
- Du skal klæde om derhjemme i stedet for i omklædningsrummet, du skal følge protokollen ved at gå med ansigtmaske, du skal desinficere, der skal være social distance... heldigvis har vi målmænd en fordel, fordi vi altid træner alene.
Imens coronakrisen har stået på, har spillertruppen stået sammen om at donere til bekæmpelsen af virussen, og Courtois understreger at det på grund af deres priviligerede liv er fodboldspilleres ansvar.
- Vi er heldige at være, hvor vi er. I disse hårde tider, bliver du altid nødt til at hjælpe. Som hold tilsluttede vi os initiativerne, der blev ført an af Ramos og Isco. Vi har hjulpet til, og det må ikke stoppe.
