Rennes og Camavinga kan blive udelukket fra kvalifikation til Champions League

Da det blev offentliggjort, at Rennes fik tredjepladsen i Ligue 1, og derfor er med i kvalifikationen til næste sæsons Champions League, virkede det sandsynligt, at Eduardo Camavinga ville tage endnu en sæson i det franske, hvis man kom med i den store turnering.

Ifølge The Times er det dog slet ikke sikkert, at Rennes kommer med i kvalifikationen. UEFA overvejer angiveligt, at gøre kvalifikationsfasen kortere, hvilket betyder, at den kun vil bestå af hold, der har vundet deres hjemlige ligaer. Det vil man gøre for at give plads i kampprogrammet og prioritere, at Champions League-gruppespillet kan nå at starte efter planen.

I så fald vil Rennes ikke have mulighed for at spille Champions League i næste sæson, og ifølge The Times kan UEFA faktisk vælge helt at skrotte kvalifikationsrunderne og i stedet kompensere de udelukkede klubber økonomisk.

Real Madrid holder øje med udviklingen, da mangel på Champions League-fodbold formodentlig forbedrer chancherne for at hente den 17-årige midtbanespiller til sommer. 

Seneste artikler...