Agent tilbyder Havertz til Real Madrid
Ifølge spansk presse har Kai Havertz agent henvendt sig til Real Madrid for at tilbyde sin klients assistance i de kommende år.
Real Madrid har tidligere været meldt interesseret i den unge Leverkusen-spiller, som regnes for et af de største tyske talenter, men Corona-krisen har gjort betingelserne for et skifte svære, især fordi Leverkusen fastholder prisen på 100 millioner € for deres midtbanespiller.
Real Madrid har angiveligt ikke svaret agenten på tilbuddet om at hente spilleren, som også følges af klubber som Barcelona, Chelsea, Manchester United og Bayern München.
