Trænerstab imponerede af Hazard
Eden Hazard træner atter med i fuldt omfang og han har gjort det siden spillerne vendte tilbage i sidste uge efter Corona-pausen.
I Real Madrids trænerstab er man imponerede over, hvor godt belgieren er med i betragtning af, at han er i gang med at genoptræne efter sin brækkede fod og med en måned til genoptagelsen af sæsonen, er man slet ikke i tvivl om, at belgieren vil være helt klar til at komme i kamp.
Eden Hazard er i stand til at træne med i fuldt omfang i alle trænings-øvelserne og han siger selv følgende om at være tilbage:
- Jeg føler mig rigtig, rigtig godt tilpas ved at være tilbage på banen og arbejde sammen med holdkammeraterne. Nu skal vi blot vente på at komme i gang med at spille kampe, men jeg er meget glad. Efter to måneder ude, har jeg brug for mere fysisk træning og spil med bold. Derfor tænker jeg kun på at blive klar til første kamp.
Eden Hazards trænings-niveau er stort set på niveau med holdkammeraternes og genoptræningen er forløbet uden tilbageslag.
