Odriozola igen bænket i Bayern-kamp

Corona-pausen gjorde ikke noget positivt for Álvaro Odriozola, som må erkende at vejen til spilletid i Bayern München er lige så svær som i Real Madrid.

Da den sydtyske storklub forleden vendte tilbage til Bundesligaen var det igen uden spanieren i kamp og Odriozola kunne fra bænken se sit hold vinde med 0-2 ude over Union Berlin.

Álvaro Odriozola kom til Bayern München i januar og foreløbig er det blevet til 70 minutters spilletid og umiddelbart ser det ikke ud til, at han skal regne med meget mere.

Alt peger derfor i retning af, at han er færdig i Real Madrid til sommer, blandt andet også fordi Achraf Hakimi vender tilbage og gør vejen til spilletid endnu sværere for Odriozola.

Seneste artikler...