Lille-forsvarer som alternativ til Upamecano
Dayot Upamecano er fortsat førstevalg til at forstærke Real Madrids forsvar til den kommende sæson, men Real Madrid arbejder også med en Plan B, hvis man ikke kan forhandle sig til rette med RB Leipzig om prisen.
Juni Calafat holder nemlig øje med Lilles 22-årige brasilianske forsvarer, Gabriel Magalhaes, som havde gang i en meget lovende sæson, inden Corona-krisen satte en brat stopper for Ligue 1 og så er han med stor sandsynlighed billigere end Upamecano.
Gabriel er fast mand på Brasiliens U23-landshold og har den fordel, at han i modsætning til de andre Real Madrid-forsvarere, er venstrebenet, men til gengæld skal man finde plads til ham på en udlændingeplads og her håber man, at Vinícius snart kan få spansk pas og dermed frigive en af de tre pladser.
