Lunin: Jeg forbereder mig hver eneste dag på at spille i Real Madrid

Andriy Lunin har endelig fundet fodbold-lykken i Oviedo, som indtil Corona-krisen satte en stopper for al fodbold, gav ham masser af spilletid og det giver forhåbninger om, at han kan vende tilbage til Real Madrid i den kommende sæson som reserve for Thibaut Courtois.

Han er dog selv helt afklaret om fremtiden. Det fortæller han i et interview med spanske AS:

- Min sportslige fremtid afhænger af Real Madrid. Vi må se, hvordan ligaen slutter og jeg forventer, at vi klarer redning (med Oviedo, red.). Vi taler sammen efter sæsonen. Jeg forbereder mig hver eneste dag på at spille på førsteholdet i Real Madrid. Jeg gør alt, hvad jeg kan og så må vi se, hvad der sker.

Andriy Lunins lejekontrakt stopper egentlig den 30. juni, men han har fået lov til at blive i Oviedo for at spille sæsonen færdig.

Seneste artikler...