Spansk presse: Luka Modric har besluttet at blive

Ifølge spansk presse ligger det næsten fast, at Luka Modric fortsætter i Real Madrid i den kommende sæson og dermed opfylder sine kontraktlige forpligtelser over for klubben.

Der har ellers i nogen tid været spekuleret i, at han kunne være fristet af et sidste eventyr, som samtidig kunne være særdeles lukrativt, men sammen med sin familie skal han have besluttet sig for at blive i den spanske hovedstad.

Luka Modric, som fylder 35 år i september måned, skal have givet besked om sin beslutning til Zinedine Zidane, som har lovet kroaten, at der også i den kommende sæson vil blive regnet med ham, om end det kan blive i mindre omfang.

Seneste artikler...