Måske sommer uden indkøb
Der har været snakket meget om sommerens indkøb til Real Madrid, men måske bliver der slet ingen.
Corona-krisen har skabt økonomisk usikkerhed hos samtlige klubber og da Real Madrid samtidig råder over en gigantisk trup på hele 38 spillere (de udlejede spillere inkluderet), kan det blive svært at finde plads til ny-indkøb.
Samtidig står Real Madrid over for truslen om, at Corona-krisen kommer til at betyde et indtægts-fald på svimlende 150 millioner €, som følge af afviklingen af kampe uden tilskuere og det har fået Real Madrids ledelse til at slå bremserne i, fordi man ikke vil bringe klubben i økonomisk uføre.
Derfor bliver det en sommer, hvor man vil fokusere på at få solgt spillere og eventuelle forstærkninger til den kommende sæsons trup kan derfor blive spillere, som man har udlejet og her kan nævnes navne som Reguilón, Achraf Hakimi, Óscar Rodríguez og Martin Ødegaard.
