James’ stedfar: Jeg ville elske at se ham i Atlético Madrid

Det synes helt sikkert, at James Rodríguez har spillet sin sidste kamp i Real Madrid-trøjen, og ifølge colombianerens stedfar, Juan Carlos Restrepo, er naboerne fra Atlético Madrid en glimrende mulighed.

I et interview i colombiansk radio sagde stedfaren:
- Min holdning er, at James er professionel og har opført sig sådan; arbejdet så hårdt som han kan med den rigtige attitude for at vise, at han er i god form. Jeg kan virkelig godt lide spansk fodbold, og der har været meget snak om, at han skal til Atlético, hvilket jeg ville elske, fordi de har så god støtte og et fantastisk stadion.

Restrepo er dog ikke sikker på, at det er der, James ender, eftersom også Carlo Ancelotti i Everton har vist interesse, men i ligningen spiller James’ privatliv med sin familie også ind:
- Jeg tror, at det at blive i Spanien vil være den bedste mulighed for hans datter, især hvis de kunne blive i Madrid.

Seneste artikler...