22. titel til Ramos og Marcelo
Sergio Ramos og Marcelo er to legender i Real Madrids historie, og med LaLiga-titlen 19/20 har de nu tilføjet trofæ nummer 22 til deres samling af titler, hvilket lægger dem lige i hælende på en anden legende, nemlig Paco Gento, der vandt 23 titler i sin karriere.
Sergio Ramos ankom til Real Madrid fra Sevilla i sommeren 2005, mens Marcelo fulgte efter i december 2006, da man hentede brasilianeren i hjemlandets Fluminense. Et halvt år senere vandt de deres første titel under Fabio Capello, da man vandt LaLiga i 2007.
13 år senere står de tilbage som to af de største i Real Madrids historie, hvor man bl.a. var med til at afslutte Champions League-tørken på spektakulær vis med 4 titler på 5 år.
I alt er det blevet til fem LaLiga-titler, to Copa del Rey-titler, fire Champions League-titler, fire Klub-VM-titler, tre europæiske Super Cups og fire spanske Super Cups.
