Cuadra Fernández dømmer sæsonens sidste kamp for Real Madrid
Det spanske fodboldforbund har fordelt kampene i sidste spillerunde i LaLiga, og Cuadra Fernández har fået æren af at lukke sæsonen ned for Real Madrid, når madrilenerne gæster Leagnés søndag aften på Municipal de Butarque.
Den 36-årige har dømt Real Madrid to gange i indeværende sæson. Således havde han Real Madrids kamp i 15. spillerunde mod Alavés, hvor Los Blancos vandt 1-2 på udebane, og så havde han også Real Madrids kamp i 28. spillerunde mod Eibar, hvor Ramos og co. vandt 3-1.
Sánchez Martínez får fornøjelsen af at styre de krævende løjer i VAR-rummet, der har været et af de største samtaleemner post corana i spansk fodbold.
I alt har Fernández dømt 19 kampe i indeværende sæson i LaLiga, uddelt 96 gule kort, fire røde kort og dømt seks straffespark.
