Tysk avis: Real Madrid følger vigtig Gladbach-spiller
Florentino Pérez har allerede været ude og afsløre, at Real Madrid ikke kommer til at spendere store penge i sommerens transfervindue, men rygterne om potentielle spillertilgange stopper imidlertid ikke af den grund.
Således bliver Borussia Mönchengladbachs defensive midtbanespiller, Denis Zakaria, sat i forbindelse med et skifte til den spanske hovedstad.
Det er tyske Rheinische Post, som rapporterer om Real Madrids interesse i Zakaria. Den schweiziske midtbanespiller har spillet en ret fin sæson i den tyske top 4-klub, hvor han står noteret for 31 kampe, to scoringer og to oplæg på tværs af alle turneringer.
Liverpool og Manchester City bliver også meldt inde i kampen om den schweiziske midtbanespillers underskrift, og sidstnævnte skulle allerede have foretaget en konkret henvendelse på midtbanespilleren.
