Zidane: Vi må ikke undervurdere denne ligatitel
Real Madrid spiller i aften holdets sidste ligakamp på udebane imod Leganés, og Zidane holdt i går sin pressekonference forud for opgøret.
Selvom ligaen allerede er vundet, vil Zidane se koncentration fra sit hold:
- Vi bliver nødt til at være motiverede, fordi det er en ligakamp. Når som helst du tager denne trøje på, vil du vinde enhver kamp. Det er denne klubs DNA. Det er ikke en venskabskamp, og vi vil gøre det godt.
- Jeg føler mig heldig at være her hver eneste dag med disse spillere og denne klub. Jeg nyder virkelig mit arbejde hver dag, fordi en dag vil det slutte, som det allerede har gjort en gang i fortiden. Det er derfor, at jeg nyder det.
Om Benzema:
- Selvfølgelig vil jeg have Benzema til at blive Pichichi-vinder. Vi har en kamp i morgen (i aften, red.), og jeg siger ikke hvem, der spiller.
Om det spanske mesterskab:
- Jeg synes, at hver gang vi opnår noget, så er det holdets fortjeneste og spillerne, som er involverede. Vi må ikke undervurdere denne ligatitel, fordi det var svært, og vi kæmpede til det sidste.
- Vi vandt ikke ligaen på ti kampe. I fodbold skal du have balance. Vi var konsistente på det seneste, især defensivt. I siger, at vi ikke har kommet med meget offensivt, men det er jeg ikke enig i. For eksempel spillede vi virkelig godt i den første halvleg imod Granada. Vores filosofi er at have balance og spille god fodbold, men du er oppe imod en modstander, og du kan ikke altid spille, som du gerne vil.
Om sin egen fremtid:
- Jeg er her, men ingen ved, hvad der vil ske. Derfor taler jeg ikke om næste år eller året efter. Jeg har en kontrakt, jeg føler mig hjemme, og jeg nyder det, jeg gør. Du ved aldrig, hvad der sker i fodbold, og det er derfor, at jeg er afslappet omkring min situation. Ting kan ændre sig fra den ene dag til den anden i fodbold, og jeg ved ikke, hvad der sker i fremtiden. For nu fortsætter jeg med at nyde det, og så ser vi, hvor længe det varer.
Om returopgøret imod Manchester City i Champions League, som spilles i august, sagde Zidane:
- Det er en hård kamp. Den første kamp var hård, og det bliver den anden kamp også. Vi kommer til at kæmpe til kampens allersidste sekund.
Efter ligaen er slut, er der et par uger, til man skal møde Manchester City, men ifølge Zidane betyder det ikke, at holdet skal slappe af:
- Vi vil ikke have to og en halv uges hvile. Vi vil have nogle dage fri, men vi er ikke på ferie. Vi vil hvile en smule, fordi denne sæsons La Liga har været forrygende.
Om Barcelona:
- De vandt syv af deres kampe, spillede tre uafgjort og blev kun slået én gang. Vi havde en god afslutning på sæsonen, men vi må ikke underkende, hvad Barcelona har opnået.
