AS: Jovic også på Napolis ønskeliste
Aurelio De Laurentiis er efter sigende ivrig efter at forstærke angrebspositionen i Napoli, da klubbens mest scorede spiller i Serie A, Arkadiusz Milik, blot har scoret ti mål, hvilket er en del af forklaringen på italienernes mindre deroute i indeværende sæson, hvor man i skrivende stund er tre point fra en adgangsgivende Europa League-plads.
Derfor er Luka Jovic landet på Napolis ønskeliste over potentielle forstærkninger til 9'eren frem mod næste sæson. Lilles nigerianske angriber, Victor Osimhen, topper italienernes liste, men Jovic er angiveligt en meget stærk kandidat, hvis ikke det skulle lykkes De Laurentiis at lande den 21-årige åbenbaring i fransk fodbold.
Netop det De Laurentiis var i går i dialog med Jovic' agent, Fali Ramadani, for at fortælle ham, at Napoli fortsat har blikket rettet mod hans klient, men det primære transfermål er i første omgang Osimhen, der dog også er på Liverpools ønskeliste, hvorfor italienerne skal handle hurtigt.
Napoli meldte allerede Jovic' agent i marts, at man holdte et vågent øje med serberens situation i Real Madrid, og Ramadani kan blive en vigtig brik i en eventuel handel, da han også repræsenterer Napoli-spillerne Kalidou Koalibaly og Nikola Maksimovic.
AC Milan bliver ligeledes meldt inde i kampen og Jovic' underskrift, og Real Madrid er bestemt ikke afvisende over for et salg, da serberen slet ikke har slået til i denne sæson.
