Óscar Rodríguez tættere på Villarreal-skifte

Óscar Rodríguez var en af de mere målfarlige spillere på modstanderholdet, da Real Madrid forleden spillede 2-2 med Leganés i sæsonens sidste La Liga-kamp.

Resultatet betød, at Leganés, som Óscar har spillet for på leje i de sidste to sæsoner, rykker ned fra Spaniens bedste fodboldrække. Spanieren ryger dog formodentlig ikke med ned i den næstbedste række, da det virker sandsynligt, at han i stedet skifter til Villarreal, som skal spille Europa League i næste sæson.

Der spekuleres i en pris på 20 millioner euro, som dog kan blive mindre, hvis Real Madrid får inkluderet en tilbagekøbsklausul eller nogle procenters gevinst på et fremtidigt salg.

Milan, Getafe og Sevilla har angiveligt også forespurgt på Óscar, hvoraf sidstnævnte burde være en god mulighed, hvis de gør alvor af interessen, eftersom Sevilla har kvalificeret sig til Champions League i næste sæson.

Seneste artikler...