Spansk presse: Mariano på blokken i Valencia
Spansk presse mener at vide, at Valencia vil forsøge at afhænde Gameiro og Rodrigo i indeværende transfervindue, efter Los Che ikke lykkedes med at kvalificere sig til europæisk fodbold i næste sæson, og erstatte dem med Mariano Díaz, der i 2019/20-sæsonen fristede en tilværelse som tredjevalg i Real Madrid.
Det er ikke første gang, Mariano bliver kædet sammen med et skifte til Valencia i 2020, men det er slet ikke sikkert, at Real Madrid ønsker at sælge den 26-årige angriber, fordi han synes loyal og tilfreds med sin rolle i klubben.
Derfor kommer et eventuelt salg af Mariano givetvis først på tale, når Real Madrid har fået styr på Luka Jovic' fremtid. Serberen bliver rygtet til alskens klubber i skrivende stund, og Real Madrid skulle være villige til at lytte på seriøse henvendelser.
Og forlydenderne i spansk presse går på, at Marino gerne bliver i Real Madrid. Også i en perifer rolle som i 2019/20-sæsonen.
