Osasuna vil hente Castilla-talent

Ifølge flere spanske medier ønsker Osasuna at forstærke truppen med Real Madrids spanske venstreback-talent, Fran García, som i den forgangne sæson har været fast mand hos Castilla.

Den 20-årige spiller har kontrakt med Real Madrid til 2022 og har i de senere år kæmpet mod flere alvorlige skulderskader, som blandt andet har krævet operation, men han er altså urørlig hos Raúls mandskab i den tredjebedste række i Spanien og regnes fortsat som et stort talent med gode fremtidsudsigter. Han har da også allerede haft sin debut på førsteholdet, idet han var med i Copa del Rey-opgøret mod Melilla, da Santiago Solari var træner.

Osasuna ønsker at hente Fran García på en lejekontrakt, hvilket ofte er den fremgangsmåde, som Real Madrid gerne vil teste sine talenter af på.

Seneste artikler...