Kroos med 100 landskampe for Tyskland
Toni Kroos spillede i går sin landskamp nr. 100 for Tyskland og det markerede han med endnu en magtdemonstration.
I kampen mod Schweiz var han nemlig spilleren, som rørte bolden flest gange (130), spilleren som afleverede mest (106 gange, hvoraf kun 11 var fejlafleveringer) og så var han også spilleren, der lavede flest indlæg ind i straffesparksfeltet (6), mens han selv var spilleren, som afsluttede mest med sine fem afslutninger mod mål. Og så erobrede han næstflest bolde. Eneste streg i regningen kommer Real Madrid til gode. Han pådrog sig nemlig en karantænegivende advarsel og må derfor sidde over i næste landskamp, som spilles i november måned.
I sine 100 landskampe for Tyskland har Kroos scoret 17 mål og lavet 19 assists og han er den kun 12. spiller, som runder 100 landskampe for Tyskland.
