Truppen mod Cádiz, LaLiga, 6. spillerunde
Zinedine Zidane har i dag udtaget truppen til morgendagens hjemmekamp mod Cádiz.
Her må man se bort fra Martin Ødegaard, som er vendt hjem fra landskampspausen med en muskelskade, men til gengæld er Kroos tilbage i truppen.
Det er også Lucas Cañizares, søn af den tidligere Real Madrid-målmand Santi Cañizares, og sønnike er såmænd også målmand og udtaget som tredjevalg efter Courtois og Lunin. Lucas Cañizares står til daglig på mål for Juvenil A-holdet.
Real Madrid må også fortsat se bort fra begge højrebacks, Carvajal og Odriozola, samt Eden Hazard, men Zidane har udtaget følgende trup:
Målmænd: Courtois, Lunin, Lucas Cañizares.
Forsvar: Nacho, Ramos, Varane, Militao, Mendy, Marcelo.
Midtbane: Casemiro, Fede Valverde, Kroos, Modric, Isco.
Angreb: Benzema, Jovic, Vinícius, Rodrygo, Asensio, Lucas Vázquez.
