Zidane: Det er mit ansvar

Zinedine Zidane frikendte sine spillere og påtog sig det fulde ansvar for gårsdagens chokerende nederlag hjemme mod Shakhtar Donetsk.

Efter kampen sagde han følgende:
- Det er en dårlig fornemmelse, vi fejlede ved det første mål. Vi manglede selvtillid. Men jeg glæder mig over, at spillerne reagerede i anden halvleg og ændrede spillet, for de har ikke fortjent kritikken. Det var en skidt aften og jeg er træneren og det er mig, der skal finde løsningen.

Real Madrid var nede med 0-3 efter første halvleg og Zidane forklarede det således:
- Vi manglede i alle henseender. Efter vores fejl blev det en svær kamp. Vi manglede tillid, som er det vigtigste.

På trods af de to nederlag, mener Zidane at han kan finde vejen ud af krisen:
- Jeg ser mig i stand til at løse dette og det vil jeg forsøge. Og det vil spillerne også forsøge. Vi vil søge løsningerne og vi vil finde dem. Nu skal vi forberede lørdagens El Clásico.

Og træneren påtager sig det fulde ansvar:
- Jeg er den ansvarlige og eftersom første halvleg var negativ, er der noget, som jeg ikke har gjort godt nok. Det første mål ændrede alt og det kostede os dyrt. Men vi er først lige gået i gang og vi opgiver ikke.

Seneste artikler...