Vinícius med Champions League-rekord
Vinícius gjorde en forskel med det samme, han blev skiftet ind i kampen imod Shakhtar Donetsk, eftersom han scorede blot 14 sekunder efter, at han havde erstattet en elendigt spillende Luka Jovic.
Den unge brasilianer gik med det samme i et aggressivt pres, hvorved han fik snuppet bolden fra en ellers velspillende Marlos fra det ukrainske modstanderhold, og efter et par gode træk fik han sparket bolden i kassen på sikker manér, og netop den beslutsomhed foran mål er noget, man ellers savner fra Vinícius. Det hurtige mål er ny rekord, eftersom den forrige rekord lå på 15 sekunder fra en indskiftet spiller i Champions League.
Med målet er Vinícius holdets nuværende topscorer i sæsonen med tre kasser i alt, og forhåbentligt betyder det, at der er bedre tider i vente for det offensive spil, når Karim Benzema igen begynder at sparke sine chancer i kassen.
