Sergio Santos har store ligheder med Carvajal

De fleste Madridistas kiggede nok lige en ekstra gang, da de så Zinedine Zidanes trup til morgendagens kamp mod Borussia Mönchengladbach.

Her var der et helt nyt navn, nemlig den blot 19-årige højreback Sergio Santos, som er med i truppen fordi Dani Carvajal, Álvaro Odriozola og Nacho er skadede og dermed er Real Madrid ved at være pressede på den position, selv om både Lucas Vázquez og Eder Militao kan spille der, mens også Ferland Mendy har været afprøvet der.

I lighed med Dani Carvajal er Sergio Santos født og opvokset i Madrid-forstaden Leganés og han kom til klubben i sæsonen 2012/13. Spillestilen er også meget lig Dani Carvajal, altså en aggressiv back, som er svær at komme fobi og som gerne deltager i det offensive spil.

I denne sæson har han været fast starter på Castilla-mandskabet og han er fast mand på de spanske ungdomslandshold.

Seneste artikler...