Hazard tilbage efter 81 dage på sidelinjen

Eden Hazard er tilbage i kamptruppen til aftenens kamp, og derfor er der mulighed for et gensyn med den skadesplagede belgier, og i så fald bliver det i den samme turnering, som han spillede sin seneste kamp i. I dag er det nemlig 81 dage siden, at han senest var i aktion i nederlaget i ottendedelsfinalen i sidste sæsons Champions League imod Manchester City.

Zidane har allerede slået fast, at Hazard er med i truppen i aften, fordi han er i stand til at spille, og det betyder, at belgieren er blevet hurtigere klar end forventet, da de seneste meldinger lød på, at han først ville være spilleklar efter næste landsholdspause.

Forhåbentlig er der nu mulighed for, at Zidane kan få godt gang i sin belgiske stjernespiller, som i høj grad har døjet med skader og dårlig form siden sin ankomst til klubben.

Det er efterhånden ved at være et år siden, at Hazard havde sin bedste periode i Real Madrid. Den periode satte hans egen landsmand, Thomas Meunier, en brat stopper for i en kamp imod PSG, hvor den kraftfulde back fik sat en unødig hård tackling ind på Hazards ankel højt oppe på banen. 

Seneste artikler...