Hazard: Det er ikke tre points, men det føles som en sejr

Eden Hazard viste lovende tendenser, efter han blev skiftet ind i stedet for Vinícius efter 70 minutters spilletid i gårsdagens 2-2-kamp imod Borussia Mönchengladbach, hvor offensiven efterfølgende syntes at hænge bedre sammen.

Det var belgierens første minutter i indeværende sæson, og selvom det ikke blev til en sejr, var belgieren alligevel tilfreds med den uafgjorte, der blev sikret i slutminutterne af kampen:
- Den her uafgjort føles som tre points. Vi spillede med stor viljestyrke, og vi havde endda chancen for at score endnu et mål, men jeg brændte chancen. Vi forlader Tyskland med en uafgjort, men det føles som en sejr.

Om sine første spilleminutter efter en længere skadespause sagde Hazard desuden:
- Efter to-tre måneder væk fra banen er jeg meget glad. Nu ønsker jeg blot at fortsætte med at spille fodbold, fordi det er derfor, at jeg er her. 

Seneste artikler...